2x kronikker - Frivillighed

Idag er det frivillighedsadgen  I den anledning er Faae blevet udpeget/ spurgt om der var nogle elever der kunne tænke sig at deltage i en konkurrence. Konkurrencen gik ud på at skrive en kronik om frivillighed. Det er endt ud i to kronikker. En skrevet af Naja Ysing, som idag er trykt i Kristelig Dagblad. Cecilie Vogn og jeg skrev en anden kronik sammen. Den blev dog ikke trykt.

Her får du muligheden for at læse vores kronikker - god fornøjelse!:-)

Af Naja Yssing Faaborgegnens Efterskole

At melde sig frivilligt kan have stor betydning. Især i et samfund er der brug for frivillighed.

Frivillighed. Det er sådan et dejligt begreb. Vi hjælper hinanden uden at få noget igen. Det er en smuk og rørende tanke, at folk kan leve sammen og hjælpe hinanden uden at forlange noget for det, og det er da også sådan, man skal have det – for det meste.

Når mennesker af egen fri vilje hjælper, bliver de som oftest belønnet med glæde. Det kan i nogle tilfælde være en lang smuk tale om, hvor dejligt et mennesker man er, og i andres tilfælde er det et smil. Vi har nok i nogen grad i dag bygget et samfund op, hvor hvert individ kun tænker på sig selv, fordi vi har den opfattelse, at den eneste, der kan give os et godt liv, er os selv.

Men en dag, så brænder lokummet, og det vil det gøre! Og så kan selv den mindste hjælp blive den største gave. Som f.eks. den dag da nogen holdt døren for dig, da du spurtede gennem banegården for at nå toget, eller den dag en forælder vikarierede for den syge pædagog, så du kunne komme til dit vigtige møde. Frivillighed eller hjælp, som det i høj grad også er, er noget, tror jeg, vi er meget taknemlige over – hvis vi lægger mærke til den.

Hvis nogen frivilligt trådte ind for mig og tog mit barn med hjem fra børnehave, ville jeg selvfølgelig være enormt taknemlig over for denne person, så jeg kunne nå mit møde. Den pågældende ville gøre det for mig, og derfor ville jeg lægge mærke til det. En helt anden problematik er, hvis vi sidder i en gruppe og nogen melder sig frivilligt til en opgave. Det er ikke direkte mig, der har brug for hjælp, men det fællesskab jeg er i. Derfor lægger jeg heller ikke mærke til, at jeg bliver hjulpet – for det var ikke direkte en hjælp til mig.

Det bringer mig videre til det springende punkt: Hvad hvis alt i tilværelsen var frivilligt? Ville det fungere?

Det kunne være fantastisk at have et samfund, hvor alt var frivilligt, og hvor intet handlede om penge, og hvor alle kan få, hvad de har brug for. Der er bare et problem! Et frivilligt samfund vil hurtigt deles op i to grupper: Dem der laver noget og dem der ikke laver noget. Hårdt sagt kan man også stille dem op som de ansvarsfulde og de uansvarlige. I et samfund hvor alting er frivilligt, vil det altid være de samme, der laver noget. Det vil altid være de samme, som arbejder og melder sig frivilligt, mens andre bare sidder ned hele dagen og lader de andre gøre arbejdet.

Jeg tror ikke på – og vil ikke tro på – at mennesker er onde med vilje. Jeg tror ikke på, at de mennesker, der ikke laver noget, tænker ”Nu skal vi være onde, og lade de andre om at gøre arbejdet”, men jeg tror en helt naturlig og oldgammel mekanisme går i gang i deres hoveder. Hvorfor gøre mere end det nødvendige?

Og ja, hvorfor skulle man egentlig gøre mere, end det der er nødvendigt – det er spild af tid og gode kræfter! Så kan man selvfølgelig komme ind og begynde at prædike om ansvarsfølelse og moral, men er hver mand ikke sin egen lykkes smed? Er det egentlig ikke bare en helt naturlig forsvarsmekanisme?

Et godt sted at tage denne problematik op kunne være på en efterskole (på en sådan, som jeg for tiden er så heldig at gå på). Vi er 120 unge mennesker, og vi skal have en masse fællesskaber til at fungere - både store og små. Det kan godt være lidt vanskeligt en gang imellem, fordi vi allerede har fået delt os op i to dejlige grupper: De ansvarsfulde og de uansvarlige! Disse grupper er uden tvivl begge enormt interessante at studere udefra, men de er altså ikke sjove at være en del af. Så kan man sidde her og tænke: Hvad mener hun? Det må da være fedt at være i et fællesskab, hvor man ikke laver noget. Men det er det ikke altid. For dem der så skal lave det hele, de bliver ofte lidt stødt og meget gale i hovedet. Hvorfor laver de andre aldrig noget? Hvorfor er det altid os? Det kan bare ikke passe! Så snakker man ikke til hinanden, og fællesskabet mister det, der er dens største styrke: Mangfoldigheden. De ansvarsfulde mangler lige pludselig nogen til at sige ”Hey, sæt jer ned og ta’ den med ro, i har gjort det godt nok.” og de uansvarlige mangler nogen til at sige ”Kom nu i gang, så er det hurtigere overstået”.

Et sted denne gruppering af fællesskabet kan være rigtig tydelig er i folkeskolen: Stedet hvor vi tilbragte nogle af de mest forvirrede og mærkelige år af vores liv. Stedet hvor vi skulle begynde at finde ud af os selv, og hvad vi ville. Jeg var et af de mennesker, der valgte, at jeg gerne ville være et godt og hjælpsomt menneske, som gjorde noget godt for samfundet og var en god borger. Der var bare en ting jeg misforstod! Det at være en god borger handler ikke kun om at få gode karakterer og hjælpe gamle damer over gaden, og det handler slet ikke om altid at melde sig frivilligt. Jeg blev rigtig god til at melde mig frivilligt til de fleste opgaver, og hvis det ikke var mig, så var det min bedste ven. Vi vidste hvem der ville melde sig og kunne sidde og regne ud, præcis hvem den næste var.

Jeg begyndte at blive rigtig gal og stille spørgsmål som: Hvorfor er det altid os? Hvorfor kan de åndssvage tåber ikke bare melde sig? Gør det virkelig så ondt at arbejde? Men på et eller andet tidspunkt bliver man jo nødt til at indse, at det ikke er de andre, men en selv, der kan gøre noget.

Hvorfor blev vi ved med at melde os? Læreren vidste jo godt, hvem der altid gjorde det, så hvis den akavede situation skulle opstå, at læreren skulle til at vælge, så ville det ikke blive os! Vi kan ikke få de andre til at lave mere, hvis ikke vi tvinger dem en lille bitte smule. Derfor må både de ansvarsfulde og de uansvarlige løfte i samlet flok, og tage deres del af slæbet – hverken mere eller mindre.

Frivillighed er et begreb, der kan forstås på mange måder og ses fra mange synsvinkler. Det er måske ikke altid lige fedt at melde sig frivilligt. Men hvis vi i dag var bedre til at give andre et klap på skulderen for den indsats, de havde gjort, så ville man måske også få lyst til at gøre nogle flere ting frivilligt. Vi skal stoppe med at tænke ”Nå, men der er nok en eller anden, der tager den i dag. Så længe det ikke er mig.” og i stedet begynde at tænke ”Jeg tager den i dag!”. Så vil vi få et samfund, hvor alle melder sig frivilligt, og så vil arbejdet også blive gjort meget hurtigere og mere smertefrit.

I et samfund hvor alle melder sig frivilligt, vil der være mere overskud, og så kan vi bruge langt størstedelen af vores energi på alt det sjove.  

Cecilie Vogn & Buller Clausen
Faaborgegnens efterskole
Tag opvasken - Frivilligt

Hvorfor? Er det samvittigheden eller andres forventning? Får man det bedre med sig selv? Eller er det indtrykket man giver omverdenen? Det der med at være frivillig og gøre noget frivilligt, for ens medmennesker.

Grunden til frivillighed er forskellig fra person til person, men ingen tvivl om, at al form for frivillighed gør en forskel. Nogle forskelle kan tydelig ses, mens andre kun kan mærkes af få, men er det ikke de små ting her i livet som gælder? Eller skal alt satses på det der når ud til flest mennesker? I princippet ville vi ikke kunne mærke den store forskel i vores dagligdag, om hjemløse Benny Hansen får tilset sine sår af en frivillig sygeplejerske, efter at han forsvarsløs er blevet slået og berøvet sine få ejendele, af den højtuddannede men kontant stressede Sigrids unge knægt, som ingen opmærksomhed har fået hjemmefra, og derfor ingen medmenneskelighed fået.

Så smid lige den 20 krone, og hvis du absolut nægter at læse Husforbi, står der højst sandsynligt ti skraldespande langs gågaden foran dig.

Og hvis du absolut skal gøre alt op i penge, og nægter at gøre det frivillige arbejde selv, så tror jeg næppe at du går sulten i seng hvis du skulle lægge 20 kroner til et blad en enkelt gang om måneden. Hvad er din undskyldning nu?

I et foredrag af Elisabeth Berg, frivillig i organisationen HopeNow, fortæller Elisabeth at hun en dag sad fast i en kø på vej til et af hendes næste foredrag, da tvivlen pludselig slår hende, om hun endelig spilder sin tid på noget som ikke giver noget synligt igen og overvejer om hun ikke bare skal køre af ved næste afkørsel. Men kommer derefter i tanke om den enlige grund på at hun sidder der hvor hun gør; Hun har chancen for at sætte et fingeraftryk via frivilligheden, som vil være der efter den dag hun er borte. Den dag i dag er hun glad for at hun ikke tog næste afkørsel, og ignorerede hendes tvivl.  Elisabeth startede som frivillig efter hun blev pensioneret, og mente at hun netop ikke ville spilde tiden ved at sidde og trille tommelfingre. Og så tænker de fleste nok, at pensionister har al den fritid de har brug for, men når man er pensioneret har man en vis alder, og denne aldersgruppe kan ikke dække alt frivillighed, så derfor skal den yngre befolkning ikke tørre den af på de ældre, der findes ingen undskyldning. Alle kan bidrage med frivillighed, om det så er i det store eller små, det tæller i det store regnskab.

Når vi taler om det her frivillighed, får vi netop hurtigt den tanke, at gøre noget uden at blive betalt tilbage med penge. Måske bliver man faktisk betalt tilbage, bare ikke i kroner og øre. Glæden ved at give videre kan måske være størst. Men er flertallet af os så egocentreret at vi kun tænker på hvad gavner os og vores allernærmeste, at vi ikke engang kan give lidt af vores overflød til nødende. Vi løber bare på lette fødder henover livet, uden at standse op og bare en gang kigge ned og se dem som ingen chance har for overhovedet at komme op i samme luftlag som os? Tænk hvis det var os som snublede over en af livets spidse sten, hvem ville da sætte et plaster på vores blødende tå, eller endda bare puste på den? Tænk hvis det var mig der sad der og kiggede op?

”Ja det må være deres eget problem, de er sikkert selv skyld i deres dårligdom?”

Men sig mig, hvad er mere menneskeligt end at kunne se igennem visse menneskers ridsede overflade, og se mennesket og hjertet der banker bag ved. Dette menneske er måske skyld i dets placering i samfundet, men alle er mennesker. Nogle fik visse redskaber og ressourcser, andre gjorde ikke. Vi snakker om næstekærlighed, Ja det som vore kære fader snakkede om, men er Benny sovende på bænken i parken ikke lige så meget vores næste, end som Sigrid fra strandvejen 11, Ja hende med den høje uddannelse og de gode kontakter, og som højst sandsynligt kunne gavne dig at kende?

Og skal man absolut have noget igen? Hvordan føles det at give lidt af sig selv, uden en garanti for at få det samme tilbage, eller overhovedet at få noget tilbage.

Frivillighed er som sagt blevet et meget omtalt emne i vore dage, og de frivillige i vores samfund påskønnes som fortjent. Men flertallet har dog stadig en masse undskyldninger i baglommen - ikke nok overskud til at være frivillig, jobbet og familien tager måske al fritid der er tilbage efter en lang dag på kontoret og hentning af børnene fra de forskellige eftermiddagsaktiviteter, og så skal der da også være en smule fritid til overs til at være sig selv og gøre noget for sig selv.

Men de fleste frivillige argumentere jo med, at de også selv for noget tilbage, måske en følelse af tilfredsstillelse? Og er det alle mennesker eller kun enkelte personer med en ekstra gave som vælger frivillighedens vej?

Eller er alle mennesker født med lysten til frivillighed og det faktisk er uddannelse og størrelse af familie der bestemmer om denne lyst dominerer i tankerne. Altså dækker  tilfredsstillelsen af at have gjort et godt stykke arbejde på jobbet, eller følelsen af at se sig som en udemærket mor, denne lyst til frivillighed?

Dette er nogle store spørgsmål, som vi skulle bore dybt i menneskets udvikling og oprindelse for at finde svar på, men lad os alle være enige om at frivillighed er en fantastisk ting, dog på et vis niveau, da det nok ville blive taget forgivet vis det var en normal ting i vores samfund. For hvor intet er ondt, er intet godt. Så misforstå mig netop ikke. Vi kan ikke alle være frivillig i vores samfund, men bare at vi alle havde lysten til det, det kunne være fantastisk, og en sejr for menneskelligheden! Tænk dig hvis alle efterskole-eleverne sad med fingren strittende i vejret, når efterskole-læren spurgte ud i flokken om der var nogle som kunne hjælpe køkkenpersonalet med opvasken. Hvor læren derefter blev nødt til at vælge imellem frivillige, i stedet for at blive nødt til at udvælge imellem en masse nedadhængende hænder. For i blandt flokken sidder der med sikkerhed, folk som har ondt af køkkenpersonalet, og gerne vil hjælpe til, og også har hjulpet gang på gang. ”Men hvorfor skulle jeg gøre det igen og igen, når min sidemand aldrig gør det?! Det er uretfærdigt at jeg skal bruge min tid, når andre ikke gør det!”. Sådan har jeg selv tænkt før, men her på efterskolen, hvor vi ekstremt forskellige individer er samlet på et sted, kommer det tydeligt frem hvordan vi mennesker vælger vores vej frem i livet. Og en vej er i princippet ikke mere rigtig end en anden. men man skal vel tale for sin side, men dog acceptere den anden side.  

Vi vil afslutte denne kronik af med at sige, at vores fulde respekt går til alle frivillige, for ifølge vores mening mister de intet, og intet af vores kostbare liv.

Og nu vil vi gå ud og tag den opvask- Frivilligt.

At være usynlig i et fællesskab

Jeg tror ikke der er nogen som ønsker eller bryder sig om at blive overset. Være den alle går forbi uden at der bliver sagt "Hej". Være den der står uden for flokken og kigger ind på de andre som ler. 

I hverdagen ligger man måske ikke mærke til det, hvis man selv går og har det godt, som blommen i et æg. Men hvis man derimod er en af dem som er usynlige, er det en ting som genere en hver evig eneste dag. De usynlige skal stille sig klar i lys-søjlen, og ville være en del af fællesskabet. Mens de andre skal stoppe op. Kigge rundt, og sørge for alle er med i fællesskabet. 

"Sig hellere "Hej" en gang for meget, end en gang for lidt!" 

"Vær mod andre som du ønsker de skal være mod dig."

"Sørg for både at gi' plads men også at tá plads i fællesskabet."

"Hokus pokus er det nødvendigt jeg er i fokus?"

Sluk solariet

Efter at have hørt et foredrag i 1½ time ang. hudkræft og hvad UV- stråling gør ved kroppen. Har jeg fået indblik i hvor farligt og skadeligt, det er at gå i solarium eller opholde sig i solen, uden solcreme. Jeg selv er ikke bruger af solarium eller solcreme. Men efter dette foredrag vil jeg opfordre til, at beskytte sig selv med solcreme, solhat, skygge og holde sig langt væk fra solarierne!
Hvorfor være unaturlig brun? I bund og grund er det vel ikke vigtigt, hvad andre synes om dig, så længe du selv er tilfreds.(?)

Prut :D

Det var ved at være tid til jeg skulle børste tænder og gøre mig klar til at komme til drømmeland. Min Romi var gået på toilettet 1/2 time for inden, med sin iPod, mobil og hendes mappe med kreative ting. Hun har et eller andet godt forhold til toiletter -spørg ikke hvorfor!
Jeg spørg hende om det er muligt jeg kan og må komme ind til hende. Det må jeg gerne - På eget ansvar!
Jeg kommer ind. Hun sidder på toiletter og ligner en der er godt igang med at hygge sig. Musikken spiller, hun sidder og putter snot på bagsiden af nogle billeder, som senere blev sat op på indersiden af toiletdøren. :D

Ja V:44 er lige præcis det stik modsatte af normal! (Hva' normal?)

Rangleklods

Så fik vi en på opleveren. Her til aften var der koncert i Nornesalen, med Rangleklods. Det var som at blive trukket med ind i en anden verden.

.. På et tidspunkt under koncerten lukkede jeg øjnene, for at finde ud af om jeg så nød det mere, men nej det var ikke just min kop te..

Værsgo, hvad synes du?:)
Lyt til Rangleklods

Første frilufttur

Jeg er rimelig træt, men vælger alligevel at skrive på bloggen..

Hjemme efter en uge på frilufttur. Vi lugter alle af en blanding af bål og sved. Trods det er alle i godt humør og glade for at være hjemme.

I mandags kajakkede vi fra Dyreborg strand til Bjørnø, hvor vi overnattende i en kæmpe larvo. Efter opvasken fra aftensmadden, var der lidt klatring. Hvorfra man kunne se næsten hele vejen rundt om øen. Senere på aftenen var der fælles sang rundt om bålet, med guitar.

Meningen var så at vi skulle kajakke til Fjællebroen om tirsdagen. Men da der var høje bølger og kræftig vind, tog lærerne den beslutning at vi og kajakerne, sejlede med færgen til Faaborg. Derfra gik vandreturen af Øhavsstien, mod Sollerup skov. Hvor vi overnattende i lavorer, lavede mad på trangiaer, havde bål om aftnen med snobrød og varm kakao.

Fra Sollerup skov gik turen videre af Øhavsstien til Trente mølle.
Da vi var ankommet og havde fundet os til rette, i henholdsvis schelter og lavoer. Gik nogen igang med at tænde bål, andre gravede et hul i jorden. (som skulle bruges til den jordovn, der skulle laves nakkesteg i til aftensmad).
Vi var også ude og lave tre aktiviteter(samarbejdsøvelser) - det var herre sjovt og vi hyggede os!:-)

Idag cyklede vi fra Trente mølle og hjem til faae.

Vejret har været skiftene hele ugen. Vi har både oplevet regn og solskin. Og vi har helt sikkert alle sammen fået oplevelser for livet, med hjem i bagagen!

- Tak for en fantastisk uge, alle frilufter og til køkkenet for madden!;)

Klar, pirart, start

Efter en god weekend der hjemme, er jeg tilbage på faae. Klar til friluftuge. Alt er fundet frem og næsten pakket ned.
Her senere mødes alle vi frilufter også finder vi ud af hvad der skal ske. Indtil nu er programet for ugen hemmeligt. Det info vi har fået er at vi skal være i en radios af 15-20 km omkring skolen også har vi fået en pakkeliste.

Glæder mig til at komme afsted. Opleve verden på en ny måde, sammen med nogle andre mennesker end jeg plejer -" plejer er død!"

*Umiddelbart regner jeg med at min mobil bliver på værelset - er tilbage på torsdag!:-)

Frilufter uanset vejr og vind

Idag cyklede vi ud til Horne Næs. Lige da vi er ved at være der, så vælger min cykel-kæde selvfølgelig at hoppe af, og efter som den er så stram som den er, så kunne vi ikke sætte den på igen.
Jeg trak cyklen det sidste stykke, og da vi skulle hjem fik jeg et lift af Thomas(friluft lærer).
Da vi kom frem, var vi ikke helt fremme endnu. Vi skulle nemmelig ned og gå på stranden, indtil vi kom til en trappe vi kunne gå op af.
Fremme på stedet hvor vi skulle tilbringe resten af tiden, (et smukt sted, med bålplads, schelter, strand og skov) startede min gruppe, med at repelle, ned af den nærliggende skrænt.
Benedikte og jeg var så seje at vi udførte en "fransker". Det er hvor man tager klatreselen omvendt på, også går man ned næsten ligesom hvis man gik ned af en almindelig trappe.
Efter vi var færdige med at rapelle, gik vi over for at lave mad, på trangia. I dag stod menuen på pasta og kødsovs.
Så godt som vi skal til at begynde på madlavningen, starter regnen. Vi søger ly og tørvejr under træerne, og ender med et lækkert måltid.

Turen tilbage til vores cykler foregik på en anderledes men sjov og udfordrende måde. Vi blev delt i to gruppe, hvor efter vi delte os i 2-3 persons grupper. Den gruppe jeg var i gik senere end den forrige gruppe med kamera. Vores opgave var at snige os over til vores cykler, gennem skov, krat, marker, regnvejr mm. uden at blive fotograferet, af det modsatte hold, som lå på lur i skov og krat.

Det skal dog nævnes at vi også have opholdsvejr .. Hvor vi nød udsigten og solens varme! :D

I næste uge er det linjefagsuge, og vi frilufter spænder hjælm og vandresko, også begiver vi os ud i den frie danske natur - glæder mig!:-)

Romi-weekend uden min romi

Efter Ida var kørt med bussen, gik jeg ned i KD for at være lidt kreativ. Jeg fik selskab af Filippa(Nanna lærer's mindste datter), vi hyggede os og tiden fløj afsted.

Til aftensmad skulle min erstatnings romi Louise, hente det mad hun troede jeg kunne li' også meget som hun troede jeg kunne spise.Hun ramte helt præcis plet med hvor meget jeg kunne spise, dog kom hun dressing på salaten hvilket jeg normalt ikke plejer at gøre, men det smagte godt, og jeg fik mad - Dejligt!   En stor ros og tak til hende. Jeg skulle selvfølgelig gøre det sammen ved hende. Det hele gik i al sin enkelhed, ud på hvor godt man kender sin romi. 

Kl.21 skulle vi mødes i Halval og vi skulle alle medbringe et tørklæde. Vi legede to lege. Den første var fange med et lille tvist. Sammen med sin romi, skulle vi finde nye betegnelser for højre, venstre, frem og tilbage. Vores blev Påklædt = venstre, Nøgen = højre, Kage = frem, Tiger = tilbage. Den ene skulle tage tørklædet for øjnene, og stille sig ind i firkanten. Mens den anden skulle stå uden for firkanten og diagere den blinde rundt, via de nye betegnelser, og sørge for at den blinde ikke blev taget af den blinde-fanger. 

Bagefter legede vi "gæt en sang, mens din romi har munden fyldt med is-terninger". 

Lørdag kl.10 cyklede vi afsted mod Faaborg, hvor vi skulle til Kunstnertræf. 

Tilbage på skolen .. Kl.16 fik jeg besøg af min mor, lille søster, mormor og morfar. Vi sad og snakkede lidt på værelset, og bagefter var vi rundt og se skolen. De havde lidt lækre ting med såsom frugt fra haven, og en herlig, grøn sækkestol. 

Vi var et sted i verden.. Muligvis her omk.?

Der var en konkurrence om hvem der kunne dekorere den mest kreative lagkage.
Vinder ville modtage et gavekort på 200kr. til en af byens bedste bagere.

Det skulle vi selvfølgelig være med til.
Det var gratis at deltage, man kunne være heldig at vinde også fik man en ½ lagkage. 

Resultatet af Jessica og min lagkage. 

Resultatet af Jonathan og Louise R' lagkage.
Der var desværre ingen af os fra Faae som vandt.

Tid til frokost og lagkage v. havnen.

Søndag har stået på at vaske tøj, lave pynt til værelset og døren + afslapning. 

Glæder mig til Ida kommer i aften - TAK for denne weekend allesammen! :-)

Hjerterod + ? = Faae liv

I dag er der blevet dannet klubber/foreninger. Der er mange forskellige, og noget for en hver smag, bla. Hockey, Yoga, Styrketræning, Stil & Mode, Musik, Film, Just dance, Hjerterod og mange flere. De forskellige klubber mødes én eller flere gange om ugen, alt efter intern aftale. I hver klub er der en formand/ansvarlig, som tager kontakt til lærerne hvis vi ønsker at få noget bestemt materiale, og holder den "rødetråd" i klubben.
Jeg er selv medlem af; Styrketræning, Yoga, Just dance, også er jeg formand for Hjerterod. Hjerterod mødes hver torsdag, 5min efter stilletimen på det ukendte sted. Det er meget blandet hvad vi laver gang for gang. Vores primære udgangspunkt er at Hjerterod, er dét sted man kan koble fra 1 times tid, ved at gøre ting man holder af - Nyd livet og des øjeblikke!

Her til aften mødtes vi i spisesalen, og jeg fortalte kort hvad jeg havde i tankerne, for klubben generalt og for denne aftnen. Også gik jagten ud for at finde hyldebær og brombær, som senere blev til en lækker grød. Alt i alt rigtigt hyggeligt, stille og roligt.

V: 44

Kirkevej 13, 5600 Faaborg
Frejas sal - V:44
Hvis du kommer til denne dør, er du altid velkommen til at komme inden for.
Om det så er for at sige "Hej", få en krammer,  få lettet hjertet eller noget helt andet - VELKOMMEN! :-)

Kom med indenfor..

Nu står vi I entreen..
Til venstre er vores klædeskab, med et  flot forhæng(lavet af Buller' mor),
og til højre kommer man ind på toilettet/badeværelset.

Et dejligt toilet/badeværelse med det vi behøver..

..toilet, bad, vask og lidt mere opbevarings plads.

 

På toilet/badeværelsets døren hænger dagens ord, som vi hver morgen skiftes til at trække.
Det er ord/sætninger som giver os noget at tænke over løbet af dagen,
får os til at debattere, og som giver os en god start på dagen.
Spørgsmål og citater.

Vi har også gjort plads til en hyggekrog med en lille sofa, bord, stearinlys, plakater  mm.

Vores senge som vi sover trygt og sødt i om natten, efter en god og lang dag.

Hvis du har fået lyst til at kigge forbi og se nærmere på det hele, og evt.snakke med os.
Så er du hjertens velkommen!:-)
 

Er du dig?

Tør du være dig selv?

Tør du vise dit ansigt

uden de masker der

passer til de forskellige

situationer?

Tør du være en anden

end den man forventer du skal være?

Tør du vise at du har fejl?

At du er et menneske på godt og ondt

som alle andre - hverken værre eller bedre -

med dine egne meninger

Har du mod nok

til at vise at du også kan være fej?

Er du stor nok

til at vise at du også kan være lille?

Er du stærk nok

til at vise at du også kan være svag?

Har du viden nok

til at erkende at du også kan opleve uvidenhed?

Da er du det eneste du virkelig kan være

nemlig...

DIG SELV !

Syng sammen med os, og få et godt grin;)

Jeg er en banan
Sidder i et træ
Og falder ikke ned
En banan
To bananer
Tre bananer
Fire bananer
-//- x 3

*Så kan man vælge at skifte bananen ud med en anden genstand, f.eks den næste person som går forbi dig.

Dette kan bruges til tidsfordrivs, træning af stemmebånd og mavemuskler.
I dag sad Ida og jeg nede i forhallen i 1/2 time, og sang denne sang. Vi hyggede os enormt meget og fik grinet en hel del!:-)

Livets helte

Vi går alle sammen rundt i hverdagen og støder på udfordringer. Nogle er svære end andre, noget skal man have hjælp til og andet klare man selv, men på et eller andet tidspunkt i livet, vil man møde den sande helt, som måske reder ens liv. Vi har i weekenden lavet billeder af superhelte, min gruppe valgte at vores superhelt skulle være den ”usynlige” superhelt. Den som dukker op af og til, uden man rigtig forventer det.

Det er ikke det vi får, men det vi giver, som giver livet værdi!

Tak for en fantastisk oplevelse - Anders, Jacob, Laura og Ida :-)