At være usynlig i et fællesskab

Jeg tror ikke der er nogen som ønsker eller bryder sig om at blive overset. Være den alle går forbi uden at der bliver sagt "Hej". Være den der står uden for flokken og kigger ind på de andre som ler. 

I hverdagen ligger man måske ikke mærke til det, hvis man selv går og har det godt, som blommen i et æg. Men hvis man derimod er en af dem som er usynlige, er det en ting som genere en hver evig eneste dag. De usynlige skal stille sig klar i lys-søjlen, og ville være en del af fællesskabet. Mens de andre skal stoppe op. Kigge rundt, og sørge for alle er med i fællesskabet. 

"Sig hellere "Hej" en gang for meget, end en gang for lidt!" 

"Vær mod andre som du ønsker de skal være mod dig."

"Sørg for både at gi' plads men også at tá plads i fællesskabet."

"Hokus pokus er det nødvendigt jeg er i fokus?"