onsdag den 3. oktober 2012
Ud efter mørkes frembrud
Tirsdag d. 2 oktober kl.19.30. Alle frilufter havde fået bedsked på at mødes i spisesalen. Vi skulle have vores cykler klar, møde op i praktisk tøj, samt medbringe spisegrej, lommelygte, og vandflaske. Vi vidste vi ville komme hjem igen mellem kl. 00.00 - 02.00, men så vidste vi heller ikke mere end det!
Vi blev delt ind i 6 grupper af 6 personer. Ruten blev forklaret - Ud til hovedvejen, til højre, også lige ud i begge rundkørseler indtil vi ville møde Erland. Fremme ved Erland, skulle vi stille cyklerne og begive os videre til fods. Kort og kompas blev udleveret, også var det hellers bare at følge sti, kort/kompas og bruge sin stedsans.
Min gruppe var de tredie sidste som blev sendt afsted, men mystisk nok var vi de første der var fremme.
Vi skulle tilbringe resten af aftnen/natten i Sollerup skov. Et smukt sted nede i en lille fordybning, med bålplads og bækkens rislende vand. Vi legede sniger leg i fuldmånens klare skær, også stod menuen på champignon suppe m. brød.
Efter maden var det tid til at gå ind i sig selv. Vi skulle finde et sted i skoven, sætte os ned, helt alene, og uden tændt lys. Der skulle vi sidde, indtil vi hørte en lærer som sagde "kom hjem". I den tid kunne vi så tænke over livet, lytte til naturens lyde, ta' en lille lur, eller hvad vi nu lige følte for.
Derefter gik turen til bage til cyklerne, i samlet flok. Det meste af vejen gik vi uden vores lygter tændt. Da vi skulle prøve at bruge vores nattesyn og fuldmånens klare lys.
Kl. 02.15 lå jeg i min seng, klar til at sove et par timer, inden jeg igen skulle op. Vi frilufter skulle møde op til morgenmotion, morgenmad og kulturfag, også har vi ellers fri resten af dagen!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar